Diætist Huset
Menu

En diætist hjælper med
holdbare løsninger

Danmarks dygtigste diætister og kostvejledere

Her i DiætistHuset er det dig som er i centrum. Vores kostvejledning tager altid udgangspunkt i dit liv og dine behov. Vi vejleder dig i, at finde den rigtige balance i forhold til kostsammensætning og portionsstørrelser og du bliver præsenteret for den nyeste viden inden for kost og ernæring. Vi sælger ikke en ny slankekur men guider dig til en sundere livsstil som også holder på sigt. 

Vores holdning er, at alt er tilladt at spise, bare det gøres med måde og ikke hver eneste dag. Det er vores erfaring at man med denne holdning opnår det bedste og mest holdbare resultat. Ønsker du kostvejledning i forbindelse med en specifik sygdom eller allergi, kan der naturligvis være tilfælde, hvor der er specielle fødevarer som vi ikke anbefaler dig at spise.

Rammerne for dig og din nye sunde livsstil skaber vi i fællesskab med enkle og effektive redskaber. Vi ved, hvad der skal til for at opnå en bedre livsstil og et sundere liv.

Din motivation er altid det første og afgørende skridt mod en sundere livsstil. Al begyndelse er svær – også når det gælder en kostomlægning. Derfor er det vigtigt, at du er motiveret, for at opnå resultater. Din diætist vil guide og hjælpe dig med at fastholde motivationen, men du skal have den rette indstilling – nemlig troen på, at du kan, så skal vi nok hjælpe dig i mål!

Hvordan foregår forløbet hos diætisten?

Den første konsultation tager ca. 75 min. og vi sammensætter indholdet at dit forløb, så det passer netop til dig og dine ønsker og behov. Den første samtale bruges til at få afklaret, hvilke specifikke problemstillinger der er tale om, hvad der skal arbejdes med, og hvad målet er. Diætisten får tegnet et billede af din situation og de problemer du oplever. Du vil bl.a blive spurgt ind til din livssituation, spisevaner, spisemønster, arbejde, familie, fritid og de symptomer/gener du evt. har. Herved bliver dine eksisterende kostvaner og den effekt de har på din sundhed og din problemstilling afdækket.

Hos os arbejder vi ud fra en kognitiv tilgang. Dvs. at kostvejledningen tager udgangspunkt i dit aktuelle problem og din livssituation og diætisten arbejder med fokus på løsninger sammen med dig. Det betyder, at der er mere fokus på, hvordan du får løst problemet end på, hvorfor det er opstået.

Kostvejledningen er helt individuel og vi fokuserer på at give dig netop den viden og de redskaber, som du har brug for. Mange kommer med spørgsmål som disse:

• De daglige måltider – hvad er vigtigt og hvordan sammensætter jeg dem bedst?
• Hvor meget må jeg spise?
• Hvordan får jeg de sunde vaner til at passe i min travle hverdag og mine sociale liv?
• Hvordan handler jeg nemt og sundt ind?
• Er det farligt at spise lightprodukter?
• Skal jeg undgå ris, kartofler, brød og pasta?
• Tager jeg på hvis jeg spiser efter kl. 20?
• Skal jeg vælge 5:2, stenalderkost eller LCHF?
• Hvorfor falder jeg hele tiden i?
• Jeg er ofte oppustet om aftenen, er der noget jeg ikke kan tåle?

Vi synes det er vigtigt at du får svar på netop dine spørgsmål. Derfor vil din diætist i hendes kostvejledning hver eneste gange sørge for at indholdet i dine samtaler tilrettelægges efter dine behov. For nogle er det vigtigt, at man fra starten får talt om, hvordan deres tilberedning af mad kan gøres sundere, og hvad som de skal være opmærksomme på, når der handles ind. Mens andre har mere brug for at arbejde med den følelsesmæssige del og få vendt deres tankemønstre i forbindelse med måltider.

Ved alle dine konsultationer har du mulighed for at bliv målt og vejet og du får en udskrift af din fedt- og muskelmasse samt metaboliske alder.

Mange har brug for at få en fornemmelse af hvor meget mad de må spise til de forskellige måltider eller idéer til hvad de skal spise. Derfor vælger de fleste at deres diætist skal udarbejdet en skræddersyet kostplan. 


Efter første konsultation tager du sammen med din diætist stilling til det videre forløb, så det bliver tilpasset netop det, du har brug for.

De opfølgende samtaler tager ca. 25 min. Her vil diætisten følge op på de mål som bliver sat fra gang til gang. Hvad er gået godt og hvad er gået mindre godt?

At ændre på sine kostvaner er svært for alle, og det er uanset om det gælder et vægttab eller om man skal følge en specifik diæt i forbindelse med en sygdom. Netop derfor er det vigtigt, at komme til de opfølgende samtaler, så du kan få råd, vejledning og sparring af diætisten til, hvordan du tackler disse situationer.
Det er også ved de opfølgende samtaler, at der arbejdes videre med de problemstillinger som kan opstå undervejs i et forløb.

Hvor mange samtaler man har brug for, varierer meget og afhænger af både den enkelte person og af den, som man kommer med. Langt de fleste har brug for at komme over en længere periode. I starten kommer man oftest med 1-2 ugers interval men efterhånden som forløbet er godt i gang, er der som regel længere og længere imellem konsultationerne.

Personlig kostplan

Ved første konsultation, bruger vi tid på at tale med dig om dine madvaner, dine livretter, udfordringer, ressourcer og mål. Ud fra samtalen, din vægt og dit aktivitetsniveau udarbejder vi en næringsberegnet kostplan, der sikrer, at du når dit mål uden afsavn og sult. Samtidig sørger vi for, at du er dækket ind med vitaminer, mineraler og næringsstoffer.

At få lagt en kostplan betyder ikke at du skal til at lave helt nye retter til aftensmad eller ikke må spise rugbrød eller varm mad i kantinen på arbejdet. På kostplanen står der hvor meget du kan spise af de forskellige ting du plejer og de ting vi har aftalt til måltiderne. Du kan stadigvæk selv vælge hvilke retter du vil lave.

Vi sørger for at du får en nem og overskuelig kostplan, hvor du stadigvæk kan spise sammen med din familie, uden at skulle lave flere forskellige retter til aftensmad.

Nem og sund kostplan

  • Hvis dine kostændringer skal holde i længden, duer det ikke, at noget mad er forbudt.
  • Der skal også være plads til at du kan spise sammen med andre, uden at være skulle tage din egen mad med.
  • Vi tager derfor udgangspunkt i dine madvaner når vi laver din kostplan.
  • Selvom du gerne vil tabe dig, kan der stadigvæk godt laves plads til fristelser i din kostplan, fx et glas vin eller et stykke chokolade.  Det handler om balance.

5 gode grunde til at vælge DiætistHuset

  • Ingen løftede pegefingre
  • Langsigtet løsning
  • Individuelle forløb
  • Ingen forbud
  • Skræddersyet kostplaner
Loading...