Diætist Huset
Menu

En diætist hjælper med
holdbare løsninger

Børn og overvægt

Hvert femte danske barn er overvægtigt. Det kan både få fysiske og psykiske konsekvenser for dit barn hvis det vejer for meget. Overvægtige børn har et lavere selvværd end jævnaldrende og er ekstra udsat for drillerier og mobning. 70 pct. af dem, der er overvægtige som børn, er også overvægtige som voksne. Hvis dit barn vejer for meget, så kan DiætistHuset hjælpe dig, med at omlægge dit barn og familiens kost på en fornuftig måde.

Kontakt os og få hjælp til at sikre en optimal kostsammensætning til dit barn.

Har dit barn fødevareallergi, giver det ekstra udfordringer for dit barn såvel som resten af familien. At have et barn med allergi betyder at du skal:Være opmærksom på dine indkøb

  • Være opmærksom på madlavning og de fødevarer der bruges.
  • Informere institution, skole mm i forhold dit barns allergi, i forhold til sociale arrangementer.
  • Dit barn skal også lære hvilke fødevarer det må spise.


For mange familier kan det virke svært og uoverskueligt, men det er her at DiætistHusets dygtige diætister kan vejlede dig. Vi kommer omkring, indkøb, madlavning og ser på hvordan de sociale arrangementer kan passes, selvom man har allergi. Vi hjælper jer med at skabe en hverdag, hvor der tages hensyn til både dit barns næringsbehov, allergi og resten af familiens kost.

Mad og måltider er et vigtigt bindeled for skabelsen af tryghed mellem dit barn og dig. DiætistHuset giver dig en faglig vurdering af dit barns kost, samt redskaber du kan benytte for at skabe og opretholde dit barns sunde forhold til mad. Det er vigtigt at du, som forældre lærer dit barn sunde madvaner.


Hvis du fx oplever udfordringer i forhold til at stimulere dit barns smagsløg, mangler svar på spørgsmål eller metoder til at skabe hyggelige og trygge måltider sammen med dit barn, kan DiætistHuset hjælpe dig.

Hvor mange børn er kræsne?

Det er et velkendt scenarie i mange børnefamilier, at de måltider, man serverer, ikke altid falder i god jord hos de yngste. De fleste forældre føler sig rådvilde og mangler viden om hvordan de skal håndtere det, når ungerne rynker på næsen af maden i stedet for at spise den.


Der er lavet flere store undersøgelser om emnet de senere år, og de viser heldigvis, at selv om en del af børns kræsenhed er et naturligt trin i deres udvikling, er der flere ting man som forældre kan være opmærksom på – både inden børnene bliver kræsne, og hvis skaden allerede er sket.


Kræsenhed er et lidt diffust begreb, og der er ikke nogen egentlig definition på, hvornår man er kræsen. Alle mennesker har bittesmå forskelle i deres sanseapparat, så nogle kan smage og lugte nuancer i maden, som andre ikke kan, og dermed opleves maden forskelligt fra person til person. Ud over de små variationer i sansesystemet er der dog en masse andre faktorer, der er med til at afgøre, om et barn bliver kræsent, f.eks. forældrenes egne kostvaner, samspillet i familien omkring middagsbordet osv.

I et stort forsøg med børn fra Danmark, Frankrig og England blev man enig om fire grader af kræsenhed:

• ”Plate clearers” er de mindst kræsne børn, som spiser alt, de får serveret. De første 21% af børnene er i denne gruppe.
• ”Learners” er de børn, der efterhånden kan lære at synes om den nye mad, de bliver præsenteret for. Hele 40% hører ind under denne kategori.
• ”Non-eaters” udgør 16% af børnene – det er dem, der ikke rører ukendt mad og som generelt kun spiser lidt.
• ”Random eaters” er de sidste 23% af børnene. Her er der ikke er noget tydeligt mønster i, hvordan de spiser nye fødevarer.

Hvordan opstår kræsenhed?

Det nyfødte barn foretrækker fødevarer, der smager sødt og fedt, og det fortsætter barnet med at foretrække, når det begynder at spise fast føde. Årsagen er, at barnet med sin lille mavesæk har brug for at spise mad med højt indhold af kalorier for at få nok energi til at vokse. Naturen har derfor sørget for, at man har mest lyst til at spise den mad der indeholder mest energi, i de år hvor man vokser mest. Lysten til sødt hænger sandsynligvis også sammen med smagen af modermælk – og man mener desuden, at sukkersmagen kan have en smertestillende effekt. Efterhånden udvikler barnet også en præference for salt, mens det stadig er meget følsomt over for bitre smagsnuancer.


Omkring 1 års-alderen begynder barnet at kunne spise den samme kost som resten af familien, og mange forældre oplever, at deres barn er mere eller mindre altædende frem til det er ca. 2 år. I denne periode er der nærmest et ”åbent vindue”, hvor man kan – og bør – præsentere barnet får så mange forskellige fødevarer, smage og konsistenser som overhovedet muligt.
Fra barnet er omkring 2 år og frem til ca. 5 års-alderen kommer der så en periode, hvor det er lige modsat – barnet, der ellers har spist alt muligt forskelligt, nægter nu at spise andet end få, helt velkendte fødevarer.


Denne fase i barnets udvikling kaldes for fødevare-neofobi (neo = ny, fobi = angst) – og den har en helt logisk forklaring: Det stammer helt tilbage fra urtiden, hvor børn i denne alder begyndte at færdes meget på egen hånd rundt i naturen. Neofobien sikrede børnenes overlevelse ved, at de udviklede en naturlig skepsis over for alle nye fødevarer – og dermed også undgik giftige bær osv. Efter barnet er blevet ca. 5 år, vil det dog gradvist turde igen at smage på flere og flere ukendte madvarer - så frustrerede forældre kan ånde lettet op.

 

Hvad med de større, kræsne børn?

Nu vil en del forældre måske tænke, at deres barn for længst burde være kommet ud af denne udviklingsfase – men han/hun nægter stadig i en alder af 7-8 år – eller endda ældre - at spise andet end 2-3 forskellige middagsretter, måske helt uden grøntsager. Hvad er gået galt?

Der er flere steder, hvor spiseudviklingen kan være kørt lidt af sporet. Først og fremmest har langt de fleste forældre – især mødre – mange følelser investeret i den mad, de laver til deres børn, og en afvisning af maden kan føles som et stort nederlag. Hvis man ikke formår at bevare roen som forældre i denne situation, vil barnet mærke, at der her er en unik mulighed for at få fars og mors opmærksomhed – enten som bekymring, frustration eller endda vrede. Børn i denne alder vil gerne bestemme mange ting selv, men får sjældent lov til det. Maden de spiser er faktisk én af de ganske få ting, som de suverænt selv kan styre – og på den måde kan middagsbordet blive arena for en lille magtkamp mellem børn og forældre.


Det er dog yderst vigtigt at understrege, at hvis forældrene insisterer på at vinde denne kamp på ”gammeldags” facon, dvs. ved at tvinge barnet til at smage/spise op, risikerer man at gøre måltiderne til så dårlig en oplevelse, at hele familien kommer til at lide under det i lang tid. I værste fald kan det udvikle sig til nogle uheldige spisemønstre hos barnet, som det kan tage med sig helt ind i voksenlivet i form af f.eks. vægtproblemer eller en spiseforstyrrelse.

 

Det er ikke for sent!

En klassisk fejl, som næsten alle forældre til kræsne børn begår, er at præsentere barnet for ny mad alt for få gange. Kræsenhed er en formbar størrelse - det er tillært, hvilket betyder, at det også kan ”aflæres” igen.


Undersøgelser viser, at et førskolebarn skal smage på en ukendt fødevare mellem 8 og 15 gange, førend det har vænnet sig så meget til smagen, at det reelt kan vurdere om det kan lide fødevaren eller ej. Større børn og voksne skal helt op på 15-20 gange, hvor de skal smage for at være sikre! De færreste forældre fortsætter med den samme” mad-fiasko” mere end højst 3-4 gange – men det gælder altså om at være vedholdende! Se mere under ”Gode råd”.

 

Hvordan forebygger man kræsenhed?

Kræsenhed kan forebygges – men det kræver, at man går tidligt i gang. Faktisk starter forebyggelsesarbejdet allerede, inden barnet bliver født – måske endda inden, man overhovedet bliver gravid! Det er nemlig sådan, at børns kræsenhed i høj grad styres af familiens madkultur, hvilke fødevarer der tilbydes i hjemmet osv. Så det er måske en idé at blive bevidst om sine egne måltidsvaner, inden man går i gang med at stifte familie.


Under graviditeten er der faktisk også noget, man kan gøre: Mødre, der har spist varieret under graviditeten, får mindre kræsne børn. Det skyldes, at det ufødte barn smager på fostervandet og dermed vænner sig til smagen af den mad og de krydderier, som mor har spist.
Når barnet er født, vil ammende mødre også kunne gøre en forskel i forhold til kræsenhed senere hen. Moderens mælk får nemlig også smag af hendes mad på samme måde som fostervandet, og barnet vil senere kunne genkende de forskellige smage, som moderen har ”udsat” det for gennem modermælken.


Når barnet så når den alder, hvor det skal præsenteres for skemad, kan man som forælder sørge for at variere kosten, både i forhold til smag og konsistens. Og når barnet på ca. 1 år kommer til den fase, hvor det gladelig smager på alt, gælder det om at udnytte det ved at præsentere ham/hende for så mange forskellige fødevarer som muligt.
Det er ikke en skudsikker metode, dvs. der er ingen garantier for, at ens barn ikke bliver kræsent, selv om man har gjort alt det ovenstående – men sandsynligheden er mindre, og der vil også være gode chancer for, at barnet vokser fra sin kræsenhed tidligere end ellers.

 

Spiser mit kræsne barn sundt nok?

Rigtig mange forældre til et kræsent barn er bekymrede for, om barnet får dækket sine behov for næringsstoffer, vitaminer og mineraler med en meget ensformig kost.
For de allerfleste børns vedkommende vil det være tilstrækkeligt at sørge for, at de får et dagligt vitamin- og mineraltilskud – kun i særlige tilfælde vil det være et problem med mængden af de energigivende næringsstoffer (protein, fedt og kulhydrat). 


Hvis man som forælder er meget bekymret eller i tvivl, kan det være en god idé at kontakte en diætist og få professionel vejledning. Diætisten vil ud fra barnets kostvaner kunne afgøre, om der er risiko for fejlernæring, og hun vil også kunne komme med tips og idéer til sammensætning af måltider, tilberedning af råvarer og andet, der kan være med til at komme kræsenheden til livs.

 

Gode råd


Her er en række gode råd til, hvad man ellers kan gøre for at forebygge/kurere kræsenhed:
• Husk at præsentere den fødevare, som barnet afviser, mange gange! 8-15 gange for små børn, og op til 20 gange for større børn. Gerne dagligt, hvis det giver mening (f.eks. brød eller grøntsager) – ellers 1-2 gange om ugen. Det må gerne være tilberedt på forskellige måder, så smagen og konsistensen varierer.
• Kombinér en ny smag med en velkendt og vellidt smag, f.eks. ketchup på broccoli.
• Husk, at smag er tillært. Det har også stor betydning for, hvordan man omtaler kræsenheden – man kan f.eks. sige: ”Det har du ikke lært at kunne lide endnu”, så man signalerer en forventning om, at barnet en dag vil kunne spise maden uden problemer.
• Servér maden i små skåle, som barnet selv kan vælge fra.
• Erfaringen siger, at børn spiser, hvad andre børn spiser. Det er fx ikke ualmindeligt, at børn spiser meget mere varieret i børnehaven end derhjemme. Derfor: invitér små kammerater på aftensmad, og lad dit barn spise ude hos andre.
• Man må faktisk gerne belønne børn, når de er ”modige” og smager på noget nyt – om ikke andet, så ved at rose dem meget! Lad dog være med at ryge i den klassiske fælde med at love dessert, hvis grøntsagerne bliver spist.
• Lad barnet deltage i madlavningen. Børn bliver mere trygge ved at smage maden, hvis de ved, hvad der er i, og de vil som regel også være mere nysgerrige efter at smage deres eget ”værk”.
• Lad være med at tilberede særlige måltider til det kræsne barn – men sørg for, at der er mindst én ting på bordet, som barnet vil spise.
• Husk, at det er nok at smage på maden ved at tage en bid i munden og spytte den ud. Det kan være utrolig grænseoverskridende at blive tvunget til at sluge noget, der har en væmmelig smag eller konsistens.
• Sørg for, at der er ro før maden: Afslut lege og andre aktiviteter i god tid, så måltidet ikke afbryder noget sjovt.
• Gør måltidet hyggeligt og afslappet. Der er intet, der kan ødelægge appetitten og lysten til at prøve noget nyt som en dårlig stemning ved middagsbordet.
• Vær tålmodig! Tænk på kræsenheden som en naturlig fase, der skal overstås.

Grønt

Grønsager smager godt, giver farve og god variation i madpakken. Vi skal gerne spise 600 g frugt og grønt om dagen, og ca. halvdelen skal være grønsager. Grønsager indeholder mange vitaminer, mineraler og kostfibre – men kun få kalorier.
Gnavegrønt er sprødt og lækkert. Prøv gulerødder, agurker, kinaradisser, peberfrugter og bladselleri i stave, og hav dem i en pose til hele dagen. Små tomater, radiser, sukkerærter og kogt majskolbe er også godt.

Skal det være ekstra lækkert – så lav en dip til grønsagsstavene af drænet yoghurt eller A38, krydderurter (som basilikum, purløg, eller persille), sennep, salt og peber.


Pynt altid dine madder med grønt eller læg det under pålægget. De fleste kender salatblade, agurkeskiver og syltede rødbeder, men prøv også fintsnittet hvidkål med pesto under pålægget. Avocado kan bruges som smørelse på brød og under pålæg som agurk, tomat og kartoffel. Dryp lidt citron- saft på avocadoen, så den ikke bliver brun.

En god salat eller råkost mætter også godt. Laver du salat eller råkost til aftensmaden, så lav rigeligt, så du kan få en portion med i en bøtte til frokost. Kogte og bagte grønsager fra aftensmaden dagen forinden kan også bruges i en salat. Lav en lækker dressing til at hælde over grønsagerne i en bøtte.

 

Brød – Helst rugbrød eller groft brød

Rugbrød og groft brød er basis i frokosten. Det mætter godt og indeholder sunde kostfibre. Kostfibre kræver at du tygger længere på maden. Spiser du langsommere, er der mindre chance for at du spiser for meget. Rugbrød og fuldkornsbrød er bedst – det indeholder flest kostfibre.

Vælg noget godt rugbrød, der også holder sig i madpakken. Der er i de senere år kommet mange forskellige typer rugbrød på markedet.
Skær brødet i tykke skiver eller lav klap-sammen mad. Du kan prøve at veje dine skiver. En skive rugbrød må gerne veje 50 g eller mere.

Vælg brød med mindst 6 gram kostfibre pr. 100 gram. Et hvedebrød bagt med fuldkornsmel kan godt indeholde 6 gram kostfibre pr. 100 gram. Gå generelt efter brød med Fuldkornslogoet. Vælg brød med max 5 gram fedt. Tjek næringsdeklarationen på pakken.


Pålæg


Kødpålæg og æg giver forskellige vitaminer og mineraler, især jern. Men flere kødpålægstyper indeholder en del fedt.
Vælg magert kødpålæg med max 10 g fedt pr 100 g fx hamburgerryg, skinke, kalkunbryst, skinke eller salt kød. Der findes også pølse og leverpostej med under 10 g fedt pr 100 g. Tjek næringsdeklarationen på pakken.

Du behøver ikke helt at undvære federe pålægstyper. Du kan bruge dem fx en gang om ugen eller i mindre mængder og på tykkere brødskiver eller klapsammen-mad. 

Spis forskellige typer af ost. Vælg ost med max 17 g fedt pr. 100 g (typisk mærket 30+), fx skæreost, rygeost og hytteost.

 

Fisk – mindst en slags

Danskerne skal spise meget mere fisk. Fisk er sundt, fisk smager godt – men fisk kommer nemt til at lugte i madpakken. Fisken skal dog gerne være en del af madpakken hver dag.


Brug en lille bøtte eller plastbæger med låg til fx tunfisk, marineret sild og makrel i tomat. Vær sikker på at låget er tætsluttende.
Hav frosne rejer i fryseren, og tag en lille portion op i et bæger med låg. De er tøet op, når det er blevet frokosttid. Eller kom frosne rejer i salat, du tager med.


Torskerogn eller tunfisk kan røres sammen med lidt ymer, fintsnittet rødløg, citronsaft og måske kapers, - og vupti har du en lækker fiskesalat. Smør det på brødet, eller læg den i en lille bøtte og tag med.

Kogt fisk fra dagen før eller fiskefrikadeller er også velegnet til madpakken. Pak fisken ind i husholdningsfilm eller læg den i en bøtte. Smør et stykke brød med relish eller pesto, det giver en god smag. Læg fisken eller fiskefrikadellen på brødet, når du skal spise.Kig efter portionspakket fisk i supermarkedet. Det er muligt at købe røget laks og hellefisk i små 50 g pakninger og portionspakninger af sild og makrel i tomat. Pointen er, at du først åbner pakken, når du skal spise.

 

Frugt - det friske og søde

Frugt er let, friskt og sødt. Og derfor en god afslutning på frokosten.

Æble, pære, banan, blommer, nektariner, clementiner og appelsiner er lige til at tage med i tasken. Men prøv også udskåret ananas, kiwi og melon samt vindruer i en lille bøtte.


Æble eller pære smager godt som pålæg på rugbrødet. Udhul æblet, så kernehuset bliver fjernet og skær æblet i skiver. Læg skiverne på brødet, dryp lidt citronsaft på æblet, så bliver det ikke brunt.


Frugt er friskt i en råkostsalat, fx fintsnittet rødkål, appelsiner og figner, eller revet gulerods- og æblesalat. Opbevar salaten i en bøtte.
Frugt er godt som mellemmåltid sidst på dagen i stedet for andre fristelser.

 

Drop smørret og pep dine madder op

Drop fedtstof på brødet – eller skrab brødet. Måske skulle du prøve at give dine madder og sandwiches mere smag ved at smøre noget andet end smør og margarine på brødet.

Sennep er god til ost, æggemadder og kartoffelmadder. Mangochutney giver ekstra smag til madder med ost og næsten alle slags pålæg, fx kylling, kalkun og kartoffel. Pesto er godt til det meste, fx fisk, ost, kødpålæg, æg, sild, tomat og kartoffel.
Relish, fx lavet af tomater eller peberfrugter, er godt til frikadellemadder, kødpålæg og ost.

En let udgave af mayonnaise går til det hele og er bedre end smør. Mayonnaise smager af mere, og hvis det er en let udgave indeholder den væsentlig mindre fedt end smør og margarine. Remoulade kender de fleste. Smør det på rugbrødet til madpakken under fx fiskefrikadelle og roastbeef. 

Avocado kan bruges under tomat, agurk, kartoffel og fisk som fx tun, hellefisk, laks mv. Dryp lidt citronsaft over så bliver avocadoen ikke brun.Cheasy/Letvægter friskost 4% findes både naturel og med forskellige smagsvarianter, smager ligeledes godt under forskellige typer magert kødpålæg.

 

 

 

Loading...