Diætist Huset
Menu

Har sommeren sat sine spor på vægten...

23. september 2017 - Gitte Dreyer

Hvis bukserne strammer lidt om livet, og vægten viser et par kilo mere end inden du tog på ferie, så er du ikke alene. Hver tredje af os tager i gennemsnit to kilo på under ferien.

 

”Det er jo ferie”

Hvad enten det er grillhygge i sommerhuset på vestkysten eller en all inklusive buffet på charterferien, har vi ofte en tendens til at smide lidt ekstra på tallerkenen, når vi ikke på samme måde er bundet af hverdagens faste rutiner.
De lange aftner med hygge, socialt sammenværd eller bare ren afslapningen bringer alle sammen den helt klassiske ”Det er jo ferie” stemning med sig. Dertil kommer ferieselvforkælelsen, gerne i form af eks. kolde øl på terrassen eller en flaske vin i ny og næ til maden. Det skal der være plads til for ”det er jo ferie” og det skal nydes! Det samme gælder på sukkerfronten hvor ferien invitere til mere af både kage til kaffen, is til dessert og slik hygge. Herregud, det er jo kun i ferien, så det går nok!  

 

Mere øl og mindre bevægelse 

Nok er det fantastisk og hyggeligt med kage til kaffen eller en kold øl i sommervarmen, men bliver det for ofte kan det hurtigt få konsekvenser på vægten. Specielt hvis det meste af ferien foregår liggende på stranden og uden den store form for aktivitet.

 

VIDSTE DU AT…

 

 

 

 

 

 

3 gode råd – sådan smider du feriekiloene

 

Råd nr. 1. Få styr på mængderne

Når vi snakker om vægttab handler det i høj grad om mængderne. Hos Diætisthuset plejer vi at sige ”alt er tilladt - men med måde”. Mange af os kender senariet til aftensmaden hvor det bare smager så dejligt, at første portion hurtigt bliver til nr. to. De 500 kcal ekstra dagligt, vil i kg svare til ca. 0,5 kg mere om ugen.  Det kan derfor være en god idet at vente 15-20 min efter den første portion for at mærke efter om du egentlig er mere sulten. Hvis du derudover sørger for at halvdelen af din tallerken er grove grønsager vil dette hjælpe med til at give en god mæthed.   

 

           

 

 

 

Råd nr. 2.  Dyrk min. 30 minutters motion om dagen

Hvis du til daglig er vant til at cykle 5 km til og fra arbejde, er dette en aktivitet som vil mangle i ferien og som derfor nemt kan gå ud over vægten.
Er du til dagligt er meget stillesiddende kan du med fordel prøve at inkludere min. 30 minutters aktivitet om dagen. Det behøver ikke være løb eller fitness. Vælg noget du godt kan lide og som passer ind i din hverdag. Leg og gåture med børnene tæller også, og jo mere jo bedre.

 

Råd nr. 3. Drik vand til

Selvom sodavand, juice og kakaomælk smager dejligt, så bidrager det også med en masse ekstra kalorier. Et glas juice (3dl) indeholder ca. 125 kcal. Drikker du hver dag 1 glas juice mere ned de kalorier du har brug for så svarer det til at du tager ½ kg på pr måned. Derfor kan det være en god ide at lægge dem lidt på hylden når ferien er slut og i stedet drikke vand til alle måltiderne.  Alternativt kan du vælge en danskvand eller en light version.

 

Har du brug for hjælp og vejledning?

For mange er det nok at komme tilbage i den daglige rytme med faste måltider, mere motion og mindre alkohol. Men synes du at der i forvejen sad et par kilo for meget der hvor feriekiloene satte sig, og kan du ikkefinde overskuddet eller motivationen til selv at gøre noget ved det? Så kan din lokale diætist hjælpe dig med at skabe overblikket med gode råd og vejledning, samt give din en skræddersyet kostplan som passer ind i netop din hverdag.

Populære Tags

Loading...