Diætist Huset
Menu

Maria Dyrkjær

August 2013 startede jeg et nyt kapitel i mit liv.
Mit vægt var efterhånden nået op, hvor de gjorde ondt hver gang jeg gik op og ned af trapper, og stønnede og prustede hver gang jeg bare gik kortere strækninger. Mit mål omkring måsen startede på 162 cm. Jeg måtte bruge 2 målebånd for at måle mig!. Jeg brugte størrelse 62 i bukser og kunne dårligt finde et par træningsbukser der passede mig! Resten af mit tøj var det samme jeg havde haft 30 kg tidligere, der blot sad væsentligt strammere, da det er svært at finde tøj når man er så stor.

Min daværende chef indkaldte mig til en samtale, da hun var bekymret for mit helbred, og tilbød mig en mulighed for at tabe mig med hjælp fra mit firma. Jeg fik i princippet frie tøjler og kunne selv bestemme forløbet. Jeg valgte et 1 årigt forløb med personlig træner + træningsplan, samt diætist.

Sammen med min træner og min diætist fra Diætisthuset blev der lagt en klar plan. Vi startede ud med 5 timers motion om ugen og 1750 kcal. om dagen, hvoraf der var træner på 2 timer om ugen. Herefter stod udfordringen i at få det implementeret i min dagligdag.
Det er de sværeste vaner jeg nogensinde har skulle ændre, men langsomt og sikkert kom det mere og mere naturligt.
Det gode ved at have aftaler med hhv. træner og diætist, er at der er et fast holdepunkt, og der er én der har en forventning til én, så man yder lidt ekstra for at nå et mål.

Når det gik Aaaaaalt for langsomt med vægtreduktionen, holdt begge mig fokus for øje. “Vægten går ned, og dine tal ser rigtig fine ud”.
Når jeg havde svært ved at få kosten til at hænge sammen, kunne diætisten nemt gennemskue, hvad jeg kunne bytte om på for at få det til at fungerer, og når jeg ikke kunne nogle bestemte øvelser til træning, byttede Jan lynhurtigt dem ud med andre øvelser, som jeg kunne lave.

Det burde være logisk at man selv kunne komme frem til samme konklusion, men når du går igennem så stor en ændring i dit liv, så tænker du ikke nødvendigvis så langt selv. Her var det super dejligt at både Jan (min træner) og Trine (diætist) havde lige netop dette som fokus. Så behøvede jeg ikke at tænke på det, og kunne koncentrerer mig om det jeg skulle, nemlig at få styr på min kost og min motion.

På et tidspunkt investerede jeg i et pulsarmbånd, der viste sig at være en kæmpe motivation, og som samtidig hjalp mig på begge fronter. Den kunne måle hvor mange kalorier jeg forbrændte om dagen, under motion og når jeg ingenting lavede, samt registrerer alt hvad jeg indtog, så jeg samtidig kunne holde styr på hvor mange kalorier jeg indtog. Herefter kom der helt styr på kosten, hvilket klart kunne ses i mine fremskridt.

Alle dage har det været svært at vænne mig til både kostplan og motion, men jeg er nu efter 1 år nået dertil at jeg godt ved at de 2 ting går hånd i hånd. Jeg havde ikke alene kunne gøre på motion, og har tidligere tabt mig 50 kg alene på kost, men taget det hele på igen.
Motionen gør, at jeg nu ikke i samme omfang behøver at have dårlig samvittighed når jeg spiser lagkage til en fødselsdag eller lign. Det giver mig den frihed jeg har brug for, for at det ikke bliver surt at tabe sig eller vedligeholde vægten. Men det har krævet, at jeg træner 6 dage om ugen i ca. 2 timer hver dag (mellem 10 og 12 timer om ugen) hver uge ellers udebliver resultatet tydeligt.

Jeg troede ikke jeg kunne kommer op på så mange timers motion, men min krop er jo langsomt vænnet til at dyrke mere og mere og derfor kan man også klare det. Det sværeste her er at finde tiden til det. Men hvor der er en vilje, er der en vej……….. Det gælder bare om at finde den.

Tag ikke fejl. Jeg kæmper stadigvæk, både med at komme ud af døren, såvel som med at holde kosten. Selv efter 1 år. Gamle indgroede vaner er svære at komme ud af, og derfor var det heller ikke realistisk for mig at tro at jeg kunne have “nøjedes” med et ophold på Ubberød Højskole på 3 måneder og så selv kunne implementerer det i min dagligdag. For mig er det langtidsinvestering, lidt ligesom en sikker aktie. Du investerer i noget der kun langsom giver noget tilbage. Men det er ok, for du ved at der kommer en bonus i sidste ende.

I dag har jeg næsten nået mit oprindelige mål i vægt. Jeg bruger str. 44 i bukser og måler 104 omkring måsen, og kan for første gang i mit liv se at jeg faktisk har muskler i min krop. Men mon ikke jeg fortsætter lidt endnu, bare for at bevise at jeg kan. ;O)

Loading...