fbpx

Tilskud til diætist

Når du vil booke et forløb hos en af vores diætister, har du forskellige muligheder for at få tilskud. Vi samarbejder med rigtig mange af Danmarks sundhedsforsikringer og hvis du er medlem af Sygeforsikring ”danmark” kan du også få tilskud.

Tilskud fra Sygeforsikring ”danmark”

Sygeforsikring “danmark” giver tilskud til behandling hos en klinisk diætist uanset om du er gruppe 5, 1 eller 2. Du behøver ikke en henvisning fra din egen læge for at få tilskud.

Du kan få dækket op til 50% af din udgift, dog max op til 350 kr. pr. konsultation og max 2100 kr. inden for 12 måneder.

Vi indberetter automatisk det tilskudsberettigede beløb hver gang du har været på en af vores klinikker. Husk at gøre diætisten opmærksom på at du er medlem af Sygeforsikring ”danmark” til din første konsultation.

Se mere om hvordan Sygeforsikring ”danmark” dækker her: Kliniske diætister | Sygeforsikringen “danmark”

Tilskud gennem dit arbejde med Sundhedsforsikring

De fleste sundhedsforsikringer yder tilskud til diætistkonsultationer og der dækkes forskelligt afhængig af sundhedsforsikringsselskab.

Vi kan modtage bevillinger fra alle sundhedsforsikringer i Danmark, og flere selskaber har valgt Diætisthuset som deres fortrukne samarbejdspartner på grund af vores høje faglighed og store kundetilfredshed. Det fremgår på din bevilling hvor meget der ydes tilskud til, hvor længe bevillingen gælder og øvrige nødvendige informationer til dit forløb.

Forsikringsselskaberne har forskellige kriterier til udstedelse af en bevilling til et diætistforløb. Det er det enkelte sundhedsforsikringsselskab der afgør om du kan få tildelt et diætistforløb. For de fleste selskaber gælder der et krav om, at du skal have et BMI over 30 eller under 18,5. Afhængigt af det enkelte selskab får man som kunde normalt mellem 5-12 konsultationer.

Hvis du er i tvivl om din forsikring dækker, så ring til din forsikring og hør hvilke regler de har.

Invester i dit nye liv