Diætist Huset
Menu

Vild med is

25. maj 2018 - Gitte

Plads til is på kostplanen

 

Sommervarmen er så småt over os, og for manges vedkommende kalder solens varme stråler på kolde forfriskninger og udendørs sommerhygge. Men hvad skal du vælge i frysedisken for at det ikke går ud over sommerformen?

Store skåle = store portioner 

Undersøgelser vist at størrelsen på den tallerken eller skål vi spiser af har stor indflydelse på vores portionsstørrelse. Det samme gælder størrelsen på den ske som vi øser maden op med. I en af undersøgelserne som er foretaget af den amerikanske ernæringsforsker Brian Wansink, fik deltagerne udleveret enten en 0,5 L skål eller en 1,0 L skål, samt en portionsske med plads til enten 50g eller 75g.


Der stod lækker og cremet is på menuen, og resultaterne fra undersøgelsen viste at deltagerne med den store skål i gennemsnit øste 31% mere is op på deres tallerken end deltagerne med de mindre skåle, svarende til 127 kcal mere. Endnu værre stod det til med de deltager som sammen med den store skål, også havde fået den store portionsske. De øste hele 57% mere is op sammenlignet med dem som havde den lille skål og ske. Det svarer i kalorier til, at de i gennemsnit har spist en hel magnum is mere end de andre.  

 

Vælg en ispind

Ofte handler det mere om at få stillet lysten til den kolde og søde snack, end mængderne af den. Et godt råd kan derfor være, at vælge is på pind eller i portionsanrettet form, frem for dem i liter køb.

 

Flødeis eller sodavandsis?

Der er stor forskel på hvor mange kalorier der er i flødeis i forhold til sodavandsis. Kalorieindholdet i Magnum Classic svarer til at du kunne spise:1 skive rugbrød med 4-5 skiver kyllingepålæg + 1 æble og 1 gulerod!

Vælger du ofte flødeis når du spiser is, så skal der altså ikke spises mange is, før at det kan ses på badvægten.

 

For at forbrænde en Magnum Classic skal du:

  • Rengøring ca. 50 min  
  • Svømning ca. 30 min
  • Rask gang i ca. 40 min
  • Løb i ca. 25 min

 

Eller…

Er du vild med is og vil du stadigvæk gerne kunne passe dine ynglings bukser når sommeren er ovre? Så kan du overveje at f.eks. vælge en københavnerstang næste gang du køber is. Her får du nemlig kun en tredjedel af kalorierne i forhold til en Magnum Classic. Det kan være værd at tage med i overvejelserne næste gang du står ved frysedisken og har lys til en is.

 

Populære Tags

Loading...