Diætist Huset
Menu

Dine vaner saboterer dit Vægttab

Har du rygrad som en regnorm når du kommer til dag 3 i slankekuren? Siger du ofte til dig selv: "Jeg starter på mandag" eller oplever du gang på gang, at kiloene lynhurtigt ryger på igen, når du har tabt dig?

Du er hverken svag eller har rygrad som en regnorm, når du igen er røget i chokoladen, selv om du havde lovet, at det aldrig ville ske igen! Det er simpelthen fordi dit vanemønster og indgroede vaner går ind og trumfer din fornuft og din beslutsomhed.

Når du gerne vil opnå et vægttab, så kæmper du netop mod dine indgroede vaner. Også dem du slet ikke er klar over, at du har.

"Efter et år i diætist huset har jeg tabt 35 kg, og lever mit liv med masser af overskud, aktivitet og plads til alt det gode i livet. Min diætist har hjulpet mig undervejs og har haft masser af gode råd og vejledt mig godt igennem hele forløbet. Tak for det"😁 Anne

 

Viden om sundhed gør det ikke alene

Det er de færreste, som ikke ved, at slik, kage, alkohol og fastfood ikke er sundt, men hvorfor spiser vi det så alligevel? Forskning viser, at 40% af de handlinger vi gør hver dag, foregår på baggrund af vaner, snarere end egentlige beslutninger! 

Især handlinger hvor vi spiser, er ekstremt vanestyrede og samtidig spiller vores følelser en stor rolle, når det drejer sig om hvad vi spiser og drikker. Det er derfor essentielt at kombinere viden omkring ernæring med vaneændringer og den følelsesmæssige del af spisningen for at få succes med et vægttab.

 

Fastholdelse af vægttab

Mennesker er af natur vanedyr, og ønsker man et varigt vægttab, kræver det en grundlæggende ændring af ens vaner. I DiætistHuset hjælper vores dygtige diætister dig med at ændre dine vaner en gang for alle. Du vil tabe dig i et tempo, der passer til dit temperament og ressourcer således, at du kan nå dit mål og få et varigt vægttab.

 

Book tid

Slankekure holder ikke

Al forskning peger på, at hvis man skal have succes med kampen om kiloene, så bør man ikke opdele fødevarer i forbudte og tilladte. For jo mere restriktiv en kur er, jo mindre er sandsynligheden for, at den giver resultater på lang sigt.

Og hvorfor så det? Jo regler er til for at blive brudt. Så snart du laver strikse regler for, hvad du må spise og ikke spise, så er det kun et spørgsmål om tid før du bryder dem. En anden konsekvens er, at du oplever det som en fiasko hver gang du bryder de regler du har sat op.

Fx: jeg har spist sundt hele dagen, men kom til at spise et stykke kage på arbejde = Fiasko!

Hver gang vi oplever en fiasko bliver vores tro på os selv mindre. Og jo mindre du tror på dig selv, jo større er risikoen for at du ikke gennemfører det du har sat dig for.

 

Følelsesmæssig spisning

”Hvis jeg først starter, så kan jeg slet ikke stoppe.” Kender du også den følelse? Løsningen er ikke at lave endnu et forbud. Hvis det fx er for chokolade, så vil et forbud imod at spise chokolade, blot øge dine tanker omkring chokolade. Så jo mere forbudt chokolade er, jo mere tænker du på det. Tankerne om chokoladen stresser og forstyrrer dig. Dette bliver ikke bedre hvis du er træt eller hvis dagen ikke går som du har planlagt. Og sandsynligheden for at det ender med en overspisning er meget stor. Når du så først tager hul på en plade chokolade så kan det virke som en god ide at få det ”udryddet” hurtigst muligt. Så du ender med at spise chokoladen på meget kort tid og nok uden at smage ret meget på den eller nyde det.

Bagefter tænker du som mange andre: ”nu er skaden sket, jeg er ”faldet i” så nu er der ikke noget formål med at spise sundt resten af dagen.” Herefter smider du alle hæmninger resten af dagen og spiser til du er ved at revne og ender med at få endnu mere dårligere samvittighed og mistillid til dig selv.

"Jeg har kæmpet med overvægt i 30 år, altid troet at det var fordi jeg var madglad og har en sød tand. Min diætist har arbejdet rigtig meget med den mentale del af processen og for første gang i mit liv banker jeg ikke mig selv i hovedet hvis ikke jeg lige får fulgt planen. Jeg føler ikke nederlag selvom jeg måske ikke har tabt mig hver gang. Jeg har fået en helt anden tilgang til hele processen, og hun er fantastisk god til at bakke op, finde nye tilgange og er med på at prøve noget nyt, når jeg kommer med ideer"

 

Det at du har spist noget ”forbudt” kan give dig følelser som skam og dårlig samvittighed. De følelser kan så føre til overspisning og med tiden at vægten øges. Dette fører til et nyt forsøg på en slankekur med restriktive regler og forbud. De strikse regler fører igen til overspisning, der så igen fører dig i armene på en ny slankekur.

Du får derved oparbejdet nogle dårlige vaner, hvor du dulmer dine følelser med mad og har konstant dårlig samvittighed.

Book tid

En kostplan kan være et redskab der hjælper dig på vej til dit vægttab men den kan ikke stå alene. Du skal gennem dit forløb også arbejde med hvorfor du spiser som du gør og træffer de valg du gør når det drejer sig om mad. For ellers er der stor chance for at du falder tilbage til den gamle livsstil efterfølgende og de tabte kilo kommer retur.

Læs mere omkring kostplaner

Hvad er BMI? 

BMI står for Body Mass Index og er navnet på en hyppigt anvendt formel til udregning af en persons kropsmasse, dvs. vægt i forhold til højde. Metoden er oprindelig udarbejdet til at vurdere vægten hos en større gruppe mennesker, men bruges i stor udstrækning også til vurdering af enkeltpersoners vægt.

Formlen ser således ud: vægt i kg/(højde i m)2. Resultatet af udregningen kan give en idé om, hvorvidt en person er over-, under- eller normalvægtig.

Til denne vurdering bruger man følgende målestok

  • BMI < 18.5: Undervægt
  • BMI = 18.5 – 25: Normal vægt
  • BMI = 25-30: Overvægt
  • BMI = 30-35: Fedme klasse I
  • BMI = 35-40: Fedme klasse II
  • BMI > 40: Fedme klasse III

 

Et eksempel: En person er 172 cm høj og vejer 77 kg. BMI er derfor 77/(1,72)2 = 26 kg/m2

Der er dog flere svagheder ved denne målemetode: Først og fremmest udregner BMI kun kropsmassen, og ikke kropssammensætningen. Det vil sige, at der ikke skelnes mellem fedt og muskler, hvoraf muskelmasse vejer mest. En meget veltrænet person vil således kunne have et BMI som en overvægtig.
Et andet problem ved formlen er, at lave mennesker automatisk får en lavere BMI end høje mennesker. Det er en af grundene til, at BMI-udregninger ikke kan foretages på børn.

Hvor anvendelig metoden er i forhold til det enkelte individ kan altså diskuteres. Man kan dog bruge BMI-værdien som et fingerpeg, og som sammenligningsgrundlag f.eks. før og efter et vægttabsforløb.
Det er også blevet mere almindeligt at supplere en udregning af BMI med en måling af taljens omkreds. Taljemålet er under 80 cm for kvinder og 94 cm for mænd der er normalvægtige. Moderat overvægt giver en taljeomkreds på 80-88 cm hos kvinder og 94-102 cm hos mænd. Ligger tallene over disse værdier, er der tale om svær overvægt eller fedme.
Taljemålet kan fortælle os flere ting: Det giver en idé om, hvor meget man har af det sundhedsskadelige fedt, der sidder i bughulen omkring organerne. Desuden kan vægten stå stille i en periode, hvis man er gået i gang med at træne, fordi muskler vejer mere end fedt. Men så skulle man gerne kunne se resultater på livvidden i stedet!

Så lad ikke dit BMI stå alene, men supplér med andre målinger – og også gerne et kig i spejlet!

Opnå et varigt vægttab

Hvordan kommer du godt i gang med et vægttab og undgår at tage det hele på igen, når målet er nået? Hvorfor ikke vælge en lynkur? Det er nemt, det er hurtigt - men hvad sker der, når kuren er slut eller du ikke kan holde den længere? De fleste vender tilbage til deres gamle vaner og ofte ender det med, at alle de tabte kilo ryger på igen...

 

Fastholdelse af vægttab 

Hvordan finder du så frem til den bedste måde at tabe de overflødige kilo og herefter holde det vedlige? Det kan være rigtig svært at lave om på de gamle vaner og samtidig holde fast i de nye. Varige ændringer tager tid og kræver en indsats, men hvis det lykkes, er det det hele værd. Det kan dog være fristende at vælge den hurtige løsning, den der ikke kræver lige så stor en indsats, men stadigvæk giver det samme resultat. Desværre er glæden ofte kortvarig, da man på en kur presser kroppen og lever på et minimum af kalorier. Dette fører ofte til, at man kaster håndklædet i ringen og giver op. For mange bliver et vægttab nemlig ofte ”alt eller intet”.

 

Hvilken opskrift er den rigtige for mig?

Det der er vigtigt for at holde vægttabet, er at finde en løsning, der passer godt til lige dig. Vi er alle forskellige og det som virker for din kollega eller veninde er nødvendigvis ikke det rigtige for dig. Samtidig skal du også have nogle gode redskaber, som du kan bruge efterfølgende, så vægten ikke stiger igen. Den vigtigste forudsætning for succes i forbindelse med et varigt vægttab er, at du finder frem til nogle effektive og holdbare ændringer i dine mad- og motionsvaner, som passer til din hverdag og de ressourcer du har.

Vil du gerne tabe dig i vægt, skal du enten spise mindre portioner eller vælge mad og drikke der har et mindre kalorieindhold end det du spiser nu. Det lyder simpelt, men det er lettere sagt end gjort, for mange forskellige faktorer spiller ind i forhold til madvaner, motion, appetit og stofskifte.

 

Slankekur eller livsstilsændring?

Når man følger en kur ligger kroppen i minus (kalorieunderskud), i forhold til det energibehov man har. Det fungerer godt et stykke tid, men til sidst vil kroppen selv sende et signal om, at den har brug for mere energi for at kunne fungere optimalt. Man kan ikke blive ved med, at tage af reserverne og resultatet er, at kroppen sætter sig selv på spareblus. Vægten står stille og i stedet vil man samle på al den energi man får gennem maden. Det er typisk på det tidspunkt man giver op, og vender tilbage til sin almindelige rutine igen.

Ved en livsstilsændring, er det vanerne der er i fokus samtidig med, at man tilpasser kosten efter det behov man har. En tommelfingerregel er, at man ikke skal indtage færre kalorier end det der svarer til ens minimumsbehov. Det vil sige den mængde energi kroppen har brug for, for at fungere normalt. Hvis man ligger hjemme i sin seng en hel dag og ikke laver noget, har man stadig brug for energi for at holde kroppen i gang - hjertet skal slå, man skal kunne trække vejret og ikke mindst fordøje den mad man spiser. Det er en svær balancegang, men med god hjælp og vejledning kan en diætist skræddersy en kostplan der opfylder netop det behov du har. På den måde, vil du sikre dig at du ikke får for lidt, men dækker dit basale behov og samtidig kan tabe de ønskede kilo.

Med denne metode vil du kunne tabe 0,5-1,0 kg pr. uge. Hvis man sideløbende arbejder på, at få nogle sunde vaner ind i sin hverdag, vil man ikke kun opnå en lavere vægt, men også have muligheden for, at holde den.

7 råd til et varigt vægttab

  • Lad dig ikke friste af tilbud. Lad være med at købe 3 liter is hvis du kun skal bruge én.
  • Tag ændringerne skridt for skridt.
  • Mærk efter om du er sulten - Spis ikke på autopilot
  • Sæt realistiske mål, så holder du nemmere motivationen
  • Spis ikke foran fjernsynet eller mens du bruger din telefon eller din pc
  • Planlæg flere dage frem. Du falder ikke så nemt i, hvis du har købt ind på forhånd
  • Hold fokus – giv ikke op, selvom du falder i en gang imellem, det er helt naturligt.
Loading...