Det er fantastisk at blive gravid, men man bliver ofte også mødt af mange råd og tommelfingerregler om, hvad ”man må”, og hvad ”man ikke må”.
Gennem de seneste årtier er antallet af svært overvægtige gravide steget drastisk. Svær overvægt under graviditeten giver øget risiko for komplikationer som f.eks. svangerskabsforgiftning, og det øger risikoen for at føde ved uplanlagt kejsersnit.
Derfor er det vigtigt at gøre op med den gamle myte om, at en kvinde med et barn i maven skal spise for to. Det er på ingen måde rigtigt: Energibehovet stiger ganske vist i løbet af graviditeten, da den gravide danner moderkage, fostervand, ekstra blod, brystvæv, fedtvæv osv., der foruden barnet er med til at øge vægten naturligt. Alt dette kræver selvfølgelig ekstra energitilførsel gennem kosten. Vi kan hjælpe dig med at estimere dit energibehov under graviditeten og sikre en sund vægtudvikling.
Det kan være svært at finde rundt i de mange kostråd og anbefalinger, når du er gravid. Hos os får du individuel ernæringsvejledning, så du kan føle dig tryg ved, at både du og din baby får den næring, I har brug for gennem hele graviditeten.
Vi hjælper dig med at skabe sunde kostvaner, der understøtter en hensigtsmæssig vægtudvikling og tager udgangspunkt i netop din hverdag, dine behov og din graviditet.
Har du overvægt før graviditeten, kan vi vejlede dig i, hvordan du kan spise sundt og næringsrigt, så du støtter både din egen sundhed og dit barns udvikling. Hos nogle kan vægten være stabil eller falde en smule som følge af en sund kostomlægning, men fokus er altid på trivsel, tilstrækkelig ernæring og en velfungerende graviditet – ikke på slankekure.
Sammen tilrettelægger vi et forløb, hvor du får konkrete redskaber, der gør det lettere at omsætte anbefalingerne til hverdagen. Vi ser på dine måltidsvaner, rutiner og eventuelle udfordringer og tilpasser vejledningen, så den passer til dig.
Målet er, at du går fra konsultationen med ro, overblik og viden om, hvordan du kan spise sundt under graviditeten – uden forvirring eller modstridende råd.
De vigtigste næringsstoffer under graviditeten omfatter folinsyre, jern, calcium og omega-3-fedtsyrer. Folinsyre mindsker risikoen for fødselsdefekter, jern hjælper med at forhindre blodmangel, calcium er nødvendig for vækst og udvikling af dit barns knogler, og omega-3-fedtsyrer er vigtige for hjernens udvikling.
Ja, fisk er den primære kilde til omega-3-fedtsyrer og er rige på protein. Det anbefales dog at undgå visse typer af fisk, da de indeholder høje niveauer af kviksølv.
Det anbefales at begrænse koffeinindtaget under graviditeten, da det kan gå gennem moderkagen og påvirke din babys puls- og søvnmønstre. Målet er at begrænse dit koffeinindtag til 200 mg eller mindre om dagen, hvilket svarer til ca. to kopper kaffe.
En diætist kan hjælpe dig med at opbygge nogle gode og fornuftige måltidsvaner før, under og efter din graviditet. Diætisten kan give dig brugbare værktøjer og overskuelige fokuspunkter, der sikrer dig et godt graviditetsforløb.
En diætist kan hjælpe med at sikre, at du får de rette næringsstoffer til en sund graviditet, hvilket kan sænke risikoen for graviditetskomplikationer og fødselsdefekter. En diætist kan ligeledes hjælpe dig med et kontrolleret og anbefalet vægtøgningsforløb igennem din graviditet. Derudover kan en diætist hjælpe dig med at etablere sunde spisevaner, der vil gavne både dig og din baby længe efter graviditeten.
Skriv til vores kundeservice, hvis du har flere spørgsmål eller hvis du vil vide hvordan vi kan hjælpe dig. Du kan også ringe til os på telefon 89 88 83 76.
Lad os hjælpe dig med at opretholde en sund livsstil mens du er gravid.