Hvad er sødemidler?
Sødemidler, sødestoffer og sukkeralternativer er en fællesbetegnelse for et eller flere tilsætningsstoffer som kan tilføres føde- og drikkevarer for at give en sød smag som alternativ til sukker. Faktisk er sukker også et sødemiddel som oftest findes i form af sakkarose/sukrose (bordsukker, raffineret sukker etc.).
Sødemidler kan inddeles på mange måder. F.eks. de sukkerarter, som påvirker blodsukkeret og dem der ikke gør eller de energiholdige sødemidler og de ikke energiholdige. I følgende tekst vil jeg referere til sødemidlerne som enten sukker/sukkelignende stoffer eller NNS (non-sugar sweeteners).
Sukker og sukkerlignende stoffer findes i mange former fx sukrose, laktose, maltose osv. Fælles for disse er, at de påvirker blodsukkeret, hvilket man ikke skal være nervøs for medmindre, man lider af diabetes eller anden sygdom, hvor det anbefales at minimeres eller monitorere dette. Ydermere indeholder disse sukkerstoffer energi (kalorier), svarende til ca. 4 kalorier pr. gram.
Hertil findes også kalorielette sødemidler, der karakteriseres som polyoler eller sukkeralkoholer. Generelt indeholder disse ca. halvt så mange kalorier som hvidt sukker og påvirker blodsukkeret i mindre grad. Grunden herom er, at de kun til dels optages igennem tyndtarmen, mens den resterende del fermenteres af bakterier i tyktarmen. I denne fermenteringsproces produceres en del gas og der udtrækkes en smule væske, hvorfor disse, i store mængder, kan give nogle trælse maveproblematikker, der dog er helt ufarlige. Man kan kende sukkeralkoholer på, at de som oftest ender på -ol f.eks. Sorbitol, Mannitol og Xylitol.
NNS (non-sugar sweeteners) er de sødemidler, som generelt ikke tilfører kalorier til vores mad og drikkevare eller påvirker vores blodsukker. De mest kendte NSS er Aspartam, Acesulfam k og Sakkarin.
Disse er forholdsvis smarte, da de søder langt mere end hvidt sukker og derfor ikke behøves at tilføres i særligt store mængder, før vi får en sukkersød fornemmelse. NNS er igennem tiden blevet anklaget for mange dårligdomme, og medierne holder ikke igen med at udskamme dem, men hvad er faktuelt og hvad er falsk?
Sandt eller falskt?
Aspartam
Aspartam er muligvis det mest udskældte sødemiddel igennem tiden, og der er reelt ikke den dårligdom, som ikke har været sat i forbindelse med aspartam. En af de mest kendte vandrehistorier om aspartam er, at det har været på Pentagons liste over biologiske våben til brug i krig. Noget sådan har naturligvis aldrig været faktuelt, og i givet fald ville det være et meget ringe kemisk våben. Kigger man biokemisk på aspartam er det en meget uskyldig kemisk forbindelse. Det består af en methylkæde og to peptider hhv. fenylalanin og asparaginsyre. Peptiderne findes ligeledes i en række andre fødevare som vi indtager, og er derfor umulige at undgå. Metanol kan umiddelbart lyde farligt, da det også går under det mere gængse navn træsprit. Dog er de doser vi bliver eksponeret for via aspartam så betydeligt små, at det ikke har nogen betydning. Hvis man stadig er tilbageholden pga. metanolen, kan det oplyses, at man i et lille glas æblejuice får mere metanol end i et glas sodavand med aspartam. Desuden bliver vi også eksponeret for metanol i en række andre fødevarer såsom hasselnødder, bælgfrugter, kartofler, pastinak, rosenkål, selleri, løg, og en række andre grønsager, som vi vanligvis betegner som værende sunde.
Er aspartam kræftfremkaldende?
Aspartams cancer klassificering.
Tidligere i år udsendte WHO (World Health Organization) en pressemeddelelse, hvori de bekendtgjorde at aspartam blev klassificeret på en liste over potentielt kræftfremkaldende stoffer. Dette skabte naturligvis røre i medierne, men hvad betyder det reelt? Som ikke fagprofessionel kan det hurtigt komme til at lyde som om, der er udført ny forskning, som påviser en sammenhæng mellem indtag af aspartam og risikoen for cancer.
Dette er dog ikke tilfældet. Aspartam har bare aldrig været klassificeret før. Det har til gengæld hundredvis af andre stoffer og faktorer, som jeg vender tilbage til. Hvis man læser WHO´s pressemeddelelse kan man hurtigt blive forvirret. Øverst i pressemeddelelsen står der, at IARC (International Agency for Research on Cancer) finder en mulig sammenhæng i litteraturen mellem aspartam og potentiel cancerrisiko. Mens der lige nedenfor, i samme pressemeddelelse, står at JECFA (World Health Organization and the Food and Agriculture Organization Joint Expert Committee on Food Additives) ikke finder noget belæg for at ændre de nuværende anbefalinger på 0-40 mg. Pr. kg.
Hvilken af de ovenstående skal man således rette sig efter? For at forstå dette spørgsmål er man nødt til at kende forskel på hvad de to separate organer (IARC og JECFA) undersøger.
IARC laver det, som man kalder en hazard vurdering, hvilket betyder at man vurderer, nogenlunde uden stillingtagen til validitet, om der findes studier, som kan påvise en cancerfremkaldende sammenhæng uafhængig af dosis for eksponering, hvilket de finder i tilfældet med aspartam. Dog skriver de også, at evidensen er meget tvivlsom bl.a. fordi de refererer til fire dyreforsøg, som er foretaget af samme forskningsgruppe. En forskningsgruppe som tidligere har optrådt til tider videnskabeligt uredeligt. Dog har IARC ikke valgt at udelukke disse studier fra deres hazard vurdering, hvorfor aspartam bl.a. bliver klassificeret som ”muligt” cancerfremkaldende.
Da der ikke findes lignende studier, der kan bakke op om aspartams potentielt cancerfremkaldende effekt, bliver det også klassificeret forholdsvist lavt på denne liste. Aspartam ligger i gruppe 2B, hvorfor der findes andre eksponeringer, som vi udsætter os selv for hver dag, som er placeret højere i denne klassificering. Det gælder bl.a. for de personer, som arbejder om natten eller som frisører, snedkere og barbere. Ydermere er drikkevarer, som er over 65 grader og indholdsstoffer, som findes helt naturligt i vores diæt, også klassificeret på denne liste.
JECFA derimod laver det, som hedder risikovurderinger, som adskiller sig fra hazard vurderinger, ved også at tage hensyn til eksponering (mængder vi bliver udsat for). Resultatet af denne risikovurdering er, at der, som sagt, ikke findes belæg for, på nuværende tidspunkt, at aspartam i de tilladte mængder, er cancerfremkaldende.
På linje med denne vurdering er også FDA (U.S. Food and Drug Administration) og vores egen fødevarestyrelse. Derfor vurderes det fuldt ud forsvarligt at indtage op imod 40 mg. Sødemiddel pr. kg. Hvilket betyder, at hvis man vejer 85 kg, så må man drikke ca. 5.5 L. light sodavand dagligt.
Diætisthusets anbefaling
Hos Diætisthuset har vi en evidensbaseret praksis, hvorfor vi selvfølgelig lægger os på linje med diverse sundhedsorganer. Derfor mener vi også, at man bør rette sig efter de anbefalinger, der er på området og at det derfor fortsat er fuldt ud forsvarligt at indtage light produkter. Vi anbefaler dog, at man som udgangspunkt slukker tørsten i vand.
Hvis ikke ovenstående har slukket din tørst… kan du høre en mere uddybende forklaring om sødemidler generelt på vores hjemmeside, Diætisthusets YouTube kanal eller booke en konsultation hos en af vores mange dygtige diætister. De står altid klar til at hjælpe.
