Diætist Huset
Menu

En diætist hjælper med
holdbare løsninger

Hjertevenlig kost

Selv om det naturligvis er bedst helt at undgå at få en hjerte-kar-sygdom, er det heldigvis stadig muligt at få gavn af en livsstilsændring, efter at man har fået en diagnose. En sund kost vil have en positiv virkning på en del af de risikofaktorer, der findes – især overvægt, forhøjet blodtryk og blodets fedtsammensætning. Faktisk kan kolesterolindholdet i blodet reduceres med helt op til 15% alene ved at ændre på kosten.

Derudover har en sund kost i sig selv en beskyttende effekt mod hjerte-kar-sygdom. En omlægning af kosten og andre vaner er altså gavnligt for alle i risikogruppen for hjerte-kar-sygdom – både syge og raske.

Hvis man lider af forhøjet blodtryk, har kosten en vigtig rolle i behandlingen. Først og fremmest skal man tabe sig, hvis man er overvægtig, da forekomsten af forhøjet blodtryk er ca. 6 gange højere blandt overvægtige sammenlignet med normalvægtige.

Mængden af salt i maden har også afgørende betydning for blodtrykket. For meget salt i blodet vil trække ekstra væske ind i blodbanen, hvorved trykket stiger. Et højere tryk inden i blodårerne medfører en større belastning af kredsløbet, som kan være skadelig. Hvis man samtidig har forsnævrede blodkar på grund af åreforkalkning, er der endnu mindre plads i blodkarrene til den ekstra mængde væske. Det betyder, at blodtrykket øges endnu mere – og det samme gør helbredsrisikoen.

En anden vigtig faktor er mængden af alkohol, man indtager. Et stort alkoholforbrug kan give ubalancer i blodets fedtsammensætning, så Sundhedsstyrelsens anbefalinger bør følges, dvs. højst 7 genstande om ugen for kvinder, og højst 14 ugentlige genstande for mænd.

Desuden vil et større indtag af kalium (fra frugt og grønt) og calcium (fra magre mælkeprodukter) have en gavnlig effekt på blodtrykket, og man bør erstatte noget af kostens fedt med protein, f.eks. fra magert kød eller fjerkræ, magre mejeriprodukter eller linser og bønner.

Alle med hjerte-kar-sygdom vil have gavn af at følge de samme kostråd som ved forhøjet blodtryk. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på hvor meget fedt kosten indeholder, og hvilke typer fedtsyrer det består af.

Kosten kan aldrig blive helt fedtfri – og det må den heller ikke! Mange af kroppens funktioner er afhængige af fedt, så mindst 25% af den samlede mængde energi skal komme herfra.

Til gengæld giver det god mening at kigge nærmere på, hvilken slags fedt man spiser. De umættede fedtsyrer fra f.eks. fisk, avocado, nødder, frø og planteolier bør man spise flest af, ligesom man bør skære ned på mængden af fedt fra kød og mejeriprodukter, som hører til de mættede fedtsyrer. Især den flerumættede n-3 fedtsyre – bedre kendt som Omega 3 – får mange danskere for lidt af. Den findes mest i fede fisk som f.eks. laks, sild, makrel og ørred, som de fleste spiser alt for sjældent. En måde at spise mere fisk i hverdagen er at tænke det ind som pålæg til frokost, og ikke kun som ”hovedrollen” i en varm middagsret.

Undersøgelser viser, at netop denne fedtsyre spiller en vigtig rolle i behandlingen af hjerte-kar-sygdom. Man bør derfor sørge for at spise et tilskud, f.eks. fra fiskeolie, hvis man har svært ved at få spist tilstrækkeligt med fisk i hverdagen. 

Da en hjertevenlig kost indeholder mange kostfibre fra frugt, grønt og fuldkorn, vil maden fylde mere i maven end tidligere. Det er derfor en god idé, hvis kosten fordeles over 5 eller 6 måltider om dagen.

En vigtig del af den ikke-medicinske behandling og forebyggelse af hjerte-kar-sygdom er fysisk aktivitet. På den måde trænes kredsløbet og bliver stærkere, så hjertet får nemmere ved at pumpe blodet rundt i kroppen, samtidig med at blodtrykket falder.

Det er tilstrækkeligt at bevæge sig 30 minutter hver dag med moderat intensitet, dvs. så pulsen stiger og man bliver lettere forpustet, men uden at man bliver meget svedig og udmattet. Mange hverdagsaktiviteter hører ind under moderat fysisk aktivitet, f.eks. en gåtur med hunden i rask tempo, havearbejde eller at cykle til/fra arbejde.

Loading...